BYG ET ARBEJDSLIV DER HOLDER

Grundfond støtter opstart af kooperativer og arbejdskollektiver i håndværkerfagene.

Logik & Co.

Vi tror på, at medarbejderdrevede virksomheder er en del af svaret på de problemer, byggebranchen står over for: et uforløst klimapotentiale, dårligt og farligt arbejdsmiljø, manglende inklusion og meget mere. Kooperativer, der hjælper hinanden, kan forandre både branchen og samfundet. Grundfond er vores bidrag til den forandring.

HVEM KAN SØGE?

Fonden støtter håndværkere, der ønsker at starte kooperativ håndværksforretning drevet efter principper om medarbejderinddragelse, kollektiv ledelse og langsigtet værdiskabelse med respekt for miljø, klima og sociale hensyn, herunder medarbejdernes ret til at organisere sig.

HVOR STØTTER VI?

Fonden støtter i første omgang håndværkerkooperativer i Københavnsområdet. Er I udenfor området, er I alligevel velkomne til at tage kontakt.

DET STØTTER FONDEN

Fonden trækker på over 30 års erfaring med både at drive og hjælpe andres opstart med kooperativ håndværksforretning, og kender derfor alle udfordringer man kan møde som nyt kooperativ.

FONDEN KAN STØTTE DET, DER ER SVÆREST I OPSTARTSFASEN.

✓ Det juridiske setup

✓ Kassekredit

✓ Indkøb af værktøj og bil

✓ Adgang til opgaver

✓ Revision

✓ Bogholderi

✓ Rådgivning

✓ Driftslån

DU KAN FÅ ET MERE SUNDT OG RETFÆRDIGT ARBEJDSLIV SOM HÅNDVÆRKER. HØR OM VI KAN HJÆLPE JER PÅ VEJ.

Der er ingen formel ansøgningsproces. Send en mail om hvem I er og hvad I gerne vil have støtte til, så starter vi en dialog.

Logik & Co.

SÅDAN FUNGERER STØTTEN

Efter en indledende snak godkender Grundfond ansøger, og så starter et struktureret forløb med sparring og støtte. Det inkluderer juridisk støtte til at oprette et driftsselskab og en fond, der ejer selskabet. Ved etableringen kan Grundfond bidrage med grundkapital.

Grundfond udpeger to bestyrelsesmedlemmer til den nye fonds bestyrelse, som bidrager med indsigt og ressourcer til at få funderet virksomheden grundigt og komme med råd og indblik undervejs. Når fonden står på egne ben, kan man udpege sin egen bestyrelse og er på den måde uafhængig af Grundfond.

STØTTEN GIVES VIDERE

I kooperativ ånd skal støtten gives videre. Når et kooperativ er veletableret efter støtte fra Grundfonden, forpligter det sig til at hjælpe nye kooperativer, eksempelvis med rådgivning og sparring. På den måde vokser netværket og bærer sig selv.

Logik & Co.

SØG STØTTE

Der er ingen formel ansøgningsproces. Send en mail om hvem I er, og hvad I gerne vil have støtte til, så starter vi en dialog.

OM GRUNDFOND

Grundfond er stiftet af X-Fond, som etableret af byggefirmaet Logik & Co. Grundfond ejes af X-Fond, som også ejer Logik & Co.